Leverance uge 17

 

Praksisfortællingen ”Ali”:

• Fire drenge spiller på computer. Ali er en af dem. Han sidder stille og roligt og venter på sin tur. Lidt efter skrues musikken op og børnene i det andet rum begynder at danse. Ali rejser sig op fra stolen og går ind i det andet rum. Han begynder at danse meget vildt og voldeligt. Han skubber bordet, stolene og de andre børn omkring sig. Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv. De andre børn brokker sig over hans opførsel og vil have ham ud af dansen. Ali ignorerer dem fuldstændig og fortsætter med sin dans. Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt. Ali beslutter sig for den første mulighed, forlader rummet i oprør og siger, at alle er dumme og kedelige.
  

Indledning: Et stemnings- og genre-anslag. Fx ”Der var engang…”

• Genren er case-genren, hvor vi bliver introduceret for narrativet og konflikten. Case-genren viser sig når man har en kortere historie med en konfliktoptrapning, som forbliver uløst og sætter læseren situation som værende viderebyggende.
  

Orientering: Vha. hv-ord guides vi på plads i fortællingens rum.

• Hvor: Fortællingen finder formentlig sted i en institution, da der er pædagog til stede, “Til sidst kommer pædagogen (...)”  i et computerrum, samt i et rum med musik.
• Hvem: Ali, pædagog, 3 drenge plus børn som danser.
• Hvor længe: Vi formoder at situationen strækker sig over en kort tidsperiode på omkring en halv time.
  

Handlesekvens:

• Ali sidder og venter på sin tur ved computeren, hvorefter han bliver forstyrret af musikken i rummet ved siden af. Dette får Ali til at gå derind og lege med. Ali danser voldsomt og voldeligt ift. de andre børn, og bliver derfor bedt om at forlade rummet eller danse ordentligt.
  

Konflikten? The complicating action?

• Konflikten opstår da Ali udtrykker sig voldsomt gennem sin dans og bliver stillet i den situation, at han skal vælge mellem at forlade rummet eller danse “ordentligt”.
  

Evaluering: Fortællerens holdning og budskab? Jf. (fra)valg, tillægsord.

• Ifølge fortælleren, er dennes holdning, at Alis udadreagerende dans er problematisk for pædagogen og de andre børn, hvilket danner grund i konflikten.
• Fortællerens budskab i denne case er, at der skal være plads til alle børn, selv dem med specielle behov. Budskabet kan også være, at inaktivitet kan lede til ophobning af energi, som skal brændes af. Misforståelse af opfattelsen af situationen. Dette kan både forstås som Alis misforståelse af konteksten i dansen, men også pædagogens misforståelse af Ali.
  

Resultat: Hvad endte det med? Konklusionen. The concluding action?

• Ali går oprørt fra rummet efter at være blevet bedt om at gå, eller danse ordentligt.
  

Afslutning: Udtoning. Overgang fra fortælling til ‘virkelighed’. Fx ”De levede lykkeligt til deres dages ende.”

• Casen har en åben slutning, da historiens konflikt ikke bliver løst på en optimal måde, da Ali går oprørt fra rummet.
  

• Pædagogens perspektiv:
• Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
• Pædagogen handler ud fra sin nytteetiske overbevisning, da han/hun tænker på de andre børns glæde ved deres dans, frem for Alis.
• Pædagogens magtdefinition fortæller os, at Alis måde at danse på ikke er ordentligt ifølge pædagogen. “Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt.”
  

Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?  (Hvad vil han/hun gerne opnå?)

• Pædagogens intention er, at skabe ro i dansen mellem alle børnene. For at opnå dette, giver han Ali et ultimatum om at danse ordentligt, eller forlade rummet. “Til sidst kommer pædagogen og beder ham om at forlade rummet eller at danse ordentligt.”
  

Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  Hvis ja, hvilke?

• Fortælleren har her en fordom over for Alis opførsel i sin dans. “Han skal være i centrum og have plads til at være sig selv.”
  

Hvad siger fortællingen om:

• Institutionskulturen
• I institutionen er det ikke i orden at skubbe til bordene og danse vildt og voldsomt.  
• Normer og værdier
• Pædagogen har definitionsmagten til at bestemme, hvad der betegnes som en ordentlig dans og god opførsel.
• Læringssyn
• I det pædagogen siger til Ali, at han skal forlade rummet, hvis han ikke danser “ordentlig”, gør pædagogen Ali til et eksempel for de andre børn, hvad der sker, hvis ikke man danser/opfører sig ordentligt
• Menneske-/samfundssyn?
• Pædagogens ser Ali som et problem, i stedet for at se Alis dans som et problem.
• Fortællerens syn på Ali er, at han vil være i centrum og have plads omkring sig til at være sig selv.
  

Borgerperspektivet:

Hvordan kunne vi fortolke samspillet set fra borgerens side?

• Mellem Ali og børn: Ali ved muligvis ikke, hvordan han skal interagere med de andre børn, hvilket resulterer i hans udadreagerende adfærd.
• Mellem pædagogen og Ali: Ali opfatter muligvis pædagogens ultimatum som en klar afvisning af Alis udfoldelser og leg. Ali vil ikke indrette sig under pædagogens retningslinjer for “ordentlig dans” og går derfor fra rummet.
  

Hvad vil borgeren gerne opnå i situationen?

• Grunden til Alis udadreagerende dans kan være grundet frustrationer, som han vil have afløb for. Frustrationerne kan bunde i, at Ali har siddet og ventet på computeren i lang tid og derfor har opbygget energi og frustrationer for, at det ikke bliver hans tur.
  

Hvad vil borgeren udtrykke med sine handlinger?

• Alis voldsomme dans kan være hans analoge udtryk for sin opbyggede energi og frustrationer.
  

Evalueringsperspektivet:

Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?

• Pædagogen kunne have udtrykt sig på en anden måde overfor Ali. I stedet for at sige “dans ordentlig”, kunne hun eventuelt have sagt “du kan også prøve at danse sådan her.” På denne måde kunne pædagogen indlede en fælles dans med Ali og på den måde trukket de andre børn ind i deres dans.
• I tilfælde af, at Alis opførsel skyldes frustration over høj musik, kunne pædagogen have skruet ned for musikken volume
  

Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?

• At pædagogen burde sætte sig ind i Alis situation, og spørge ham om, hvorfor han gør som han gør. Ud fra dette aspekt kan man viderebygge et fremadrettet arbejde med Ali omkring hans opførsel og trivsel.
  

Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?

• Udfordringen kunne ligge i at få Ali til at se, at hans måde at danse på er for vild i forhold til de andre børn, uden at Ali vil føle det som et personligt angreb mod ham.
• En anden udfordring kunne være at forsøge at få Ali med ind i legen, og hjælpe ham med at skabe relationer mellem de andre børn.
  

Udvælg 3-5 principper for professionel interpersonel kommunikation, og analyserer fortællingen med dem. De 3-5 principper udvælges ud fra, om de ifølge gruppens vurdering er relevante at anvende på et sådant pædagogisk samspil.

• Analogisk kommunikation: Ud fra den analogiske kommunikationsform, udtrykker Ali sig gennem kropssproget. Han siger ikke noget, da han sidder ved computeren og venter på sin tur, men danser vildt og voldsomt i det andet lokale og sætter sig samtidig i centrum. Det kan være, at Ali har svært ved at udtrykke sig gennem sproget, og udtrykker derfor sine frustrationer gennem det kropslige.
  

• Linearitet og cirkularitet: Ali sidder roligt ved computeren, men i det der bliver skruet op for musikken bliver Ali mere urolig, hvilket skaber en konflikt mellem Ali og de andre børn. Derfor prøver pædagogen at løse konflikten, ved at stille Ali et ultimatum om at danse ”ordentligt” eller gå. Pædagogen tænker lineært, da han/hun kun fokuserer på Ali som problemet, idet “han bare vil være i centrum og have plads til at være sig selv”.  Hun kunne i stedet for finde en mellemvej, ved at se på hvorfor Ali er udadreagerende i sin dans. Hvis man sætter Ali og musikken ind i den cirkulære model, vil man se, at der måske kunne være en sammenhæng mellem at musikken er for høj og Ali derfor forstyrrer sin, ellers gode, relation med de 3 drenge ved computeren.
• Ved at foretage en anden punktuering, vil pædagogen kunne forstå Alis dans på en anden måde.
• Virkelighedsopfattelser: Alis virkelighedsopfattelse af at danse ordentligt, kan være meget forskelligt fra pædagogens. De evt. forskellige opfattelser kan bunde i forskellige kulturer og normer både globalt og lokalt. Forskellige virkelighedsopfattelser kan skabe misforståelse i kommunikationen.
  

Ipad-situationen

Rollespil: Anna sidder og leger med Ipad’en, men går kort efter for at gå på toilettet. Da hun kommer tilbage sidder Malene og leger med Ipad’en. Her kommer de to børn op at skændes om retten til Ipaden, og pædagogen Pernille bryder ind og sender de to børn udenfor for at lege i stedet.

• Indledning:
• Rollespils-videoklip. Genren er kortfilm, hvor seeren bliver introduceret til en konflikt mellem to børn og en iPad.
• Orientering:
• Hvem: To børn og en pædagog
• Hvornår: Episoden strækker sig over få minutter
• Hvor: Børnehave
• Handlesekvens:
• To børn kommer i en konflikt om en iPad, hvorpå pædagogen træder ind og sender dem ud at lege.
• Evaluering:
• pædagogen fjerner børnene fra konflikten frem for at løse den
• pædagogen kunne også have valgt en kollektiv løsning, og lade børnene spille sammen på iPad’en - eventuelt et 2-personers spil.
• Resultat:
• Resultatet ved at fjerne børnene fra konflikten i stedet for at løse den, er, at børnenes konflikt muligvis vil fortsætte. De vil se det at få taget iPad’en fra sig, som en straf for ikke at enes. Da pædagogen ikke får børnene til at enes, kan dette have påvirkning på deres relation
• Afslutning:
• Børnene føler sig uretfærdig behandlet, da ingen af dem får lov til at spille på iPad’en, og der ikke blev fundet en løsning på konflikten.

Pædagogens perspektiv:

• Hvordan er pædagogens syn på borgeren og på situationen?
• Pædagogen ser, at iPad’en skaber problemer, derfor sender hun dem ud og lege.
• Hvad siger fortællingen om pædagogens intention i denne samspilssituation?
• Ved at fjerne iPad’en fra børnene, forsøger pædagogen at fjerne konflikten. Hendes intention er at får børnene til at lege sammen i stedet for at skændes.
• Er der fordomme om borgeren i fortællingen?  
• Efter pædagogens mening har børnene bedre af frisk luft, end at sidde indenfor i det gode vejr.
• Hvad siger fortællingen om: Institutionskulturen, normer og værdier, læringssyn, menneske-/samfundssyn?
• Pædagogen har egne normer og værdier som udtrykker sig gennem handlingen i historien. Pædagogen føler det er bedre for børnene at komme udenfor og eventuelt skabe relationer mellem hinanden, end at kommunikere gennem et digitalt medie.
  

Evalueringsperspektivet:

• Hvad kunne pædagogen også have gjort i den situation?
• Som tidligere nævnt, kunne pædagogen vælge at finde et spil på tabletten, som børnene kunne spille sammen for at skabe en relation mellem de to individer. Samtidig er det vigtigt for barnet at kunne kommunikere med andre børn, frem for en tablet eller et andet digitalt medie.
• Pædagogen valgte dog at sende dem ud uden tabletten, da tabletten kunne være grunden til konflikten.
• Hvad kan fortællingen lære os mhp. fremtidigt pædagogisk arbejde?
• IPad’en er et meget vigtigt læringsredskab for børn, som både bliver brugt som redskab for kommunikation, leg og læring. Det havde muligvis været bedre, hvis pædagogen havde fundet et spil, som de begge kunne deltage i og lære igennem, samt styrke deres relationer til hinanden.  
• Hvad var/ville være en udfordring for mig selv i sådan en situation?
• En udfordring kunne være, at få børnene til at lege sammen på iPad’en, fx i et multiplayer spil, hvis hvert barn kun vil lege alene med tabletten.
• En anden udfordring ville være at holde sig opdateret ift. hvilke spil der findes på markedet, som er alderssvarende for målgruppen.
  

• Kropssprog og parasproglig kommunikation:
• Begge børn er i starten af videoen glade. Da Anna kommer tilbage, spørger hun stille om at få iPad’en tilbage. Malene afviser, og tonelejet for begge børn går længere længere op indtil pædagogen griber ind. Anna skuler ondt ad Malene da pædagogen tager iPad’en fra dem. Både Malene og Anna taber ansigt og kigger derfor negativt ned i jorden. Malene ruller øjne, og armene bliver lagt over kors. På vej ud ad døren, rækker Anna tunge af Malene. At dømme ud fra deres kropssprog, er det tydeligt, at børnene ikke er tilfredse med udfaldet af konflikten.