Der findes intet rigtigt eller forkert virkelighedsbillede. Virkelighedsbilledet refererer til den enkelte persons opfattelse af virkeligheden. Dette kan blive dannet gennem iagttagelse, opvækst, hørelse, syn, følelse og lugt mv. Konteksten og kontekstmarkører har stor betydning i bestemmelsen af, hvilket virkelighedsbillede der skabes.
I denne video ser vi Thomas som bliver afleveret i børnehaven regnbuen af sin mor, som fortæller pædagogen, at Thomas i dag vil blive hentet af Bodil. Ved “Bodil” forstår Thomas sin Bodil Kjær elefant og bliver derfor skuffet da det er hans moster Bodil som kommer for at hente.
Som vi ser i videoen, har Thomas og hans mor også en forskellig opfattelse af “Bodil” som værende en person eller en tøjdyrselefant. For moren er det logisk blot at sige Bodil, da både mor og pædagog har kendskab til Bodil som værende Thomas’ moster. Derimod har Thomas et andet virkelighedsbillede, og tænker straks på tøjdyrselefanten Bodil i stedet. Derfor bliver Thomas skuffet, da mosteren træder ind af døren. Her kan alderen have indflydelse for de to forskellige virkelighedsbilleder.
I denne video ser vi Thomas som bliver afleveret i børnehaven regnbuen af sin mor, som fortæller pædagogen, at Thomas i dag vil blive hentet af Bodil. Ved “Bodil” forstår Thomas sin Bodil Kjær elefant og bliver derfor skuffet da det er hans moster Bodil som kommer for at hente.
Som vi ser i videoen, har Thomas og hans mor også en forskellig opfattelse af “Bodil” som værende en person eller en tøjdyrselefant. For moren er det logisk blot at sige Bodil, da både mor og pædagog har kendskab til Bodil som værende Thomas’ moster. Derimod har Thomas et andet virkelighedsbillede, og tænker straks på tøjdyrselefanten Bodil i stedet. Derfor bliver Thomas skuffet, da mosteren træder ind af døren. Her kan alderen have indflydelse for de to forskellige virkelighedsbilleder.
2. Vis et videoklip med en samtale, hvor ‘udtryk’ bliver forstået helt forskelligt, når der skiftes kontekst.
Når der kommunikeres mellem mennesker, bliver der oftest brugt forskellige former for udtryk. Disse udtryk kan have flere betydninger afhængig af den givne kontekst. Når man udtrykker sig, er det derfor vigtigt at gøre budskabet klart, da udtryk nemt kan misforstås/mistolkes. Udtryk er ikke blot ord, men også måder at udtrykke sig på gennem kropssprog og mimik.
I denne video tager vi udgangspunkt i udtrykket “at skabe sig,” hvilket kan forstås på to forskellige måde afhængig af kontekst. I videoen ser vi Anna, som løber fjollet rundt på legepladsen. De to pædagoger ser på fra afstand og taler om, hvordan Anna “skaber sig,” dog med to forskellige betydninger af det samme udtryk. Den ene pædagog mener, at Anna “skaber sig,” altså opfører fjollet, hvorimod den anden mener, at hun er ved at “skabe sig selv” i form af at udvikle sig og skabe sin egen identitet.
I denne video tager vi udgangspunkt i udtrykket “at skabe sig,” hvilket kan forstås på to forskellige måde afhængig af kontekst. I videoen ser vi Anna, som løber fjollet rundt på legepladsen. De to pædagoger ser på fra afstand og taler om, hvordan Anna “skaber sig,” dog med to forskellige betydninger af det samme udtryk. Den ene pædagog mener, at Anna “skaber sig,” altså opfører fjollet, hvorimod den anden mener, at hun er ved at “skabe sig selv” i form af at udvikle sig og skabe sin egen identitet.
I vores optagelser af videoen, har vi også overvejet, hvordan disse vil kunne misforstås af andre, som så Annas “fjolleri.” Uden at se kameraet som er rettet mod hende, er deres observations rammen ikke bred nok til at forstå den kontekst fjolleriet befinder sig inden for. For dem vil det højst sandsynligt tolkes som værende meningsløst og spild af tid.
3. Vis et videoklip af en samtale, hvor pædagogen er bevidst om cirkulariteten.
Vis en situation, hvor pædagogen taler og tænker mere lineært.
Sammenhængen mellem hændelser kan tænkes som værende lineære eller cirkulære. Når der er tale om et lineært syn, leder man efter en årsag eller grund til fænomenet, hvorimod man i den cirkulære sammenhæng ikke fokuserer på grunden, da det ene kan være grunden til det andet og omvendt. Her er det altså spørgsmålet om, hvordan hændelserne/begivenheder er knyttet sammen, som bliver det interessante.
Når vi punktuerer organisere vi vores forståelse for samspillet. Vi siger, at noget er årsagen til noget andet, tolker situationen og mener noget om, hvordan samspillet opstår.
I denne video ser vi de to børn Anna og Thomas, som sidder sammen. Anna synger højere og højere og Thomas skubber mere og mere. Pædagogen Malene kommer hen med et lineært syn og skælder Thomas ud for at skubbe. Den anden pædagog, Pernille, tolker situationen som værende mere cirkulært. Ved at punktuere situationen anderledes, hvor hun her finder en anden sang, de begge vil synge, trækker hun børnene ud af deres negative cirkel.
I denne video ser vi de to børn Anna og Thomas, som sidder sammen. Anna synger højere og højere og Thomas skubber mere og mere. Pædagogen Malene kommer hen med et lineært syn og skælder Thomas ud for at skubbe. Den anden pædagog, Pernille, tolker situationen som værende mere cirkulært. Ved at punktuere situationen anderledes, hvor hun her finder en anden sang, de begge vil synge, trækker hun børnene ud af deres negative cirkel.
4.Vis et videoklip med en samtale, hvor deltagerne ikke er bevidste om domænerne. Vis samme situation, hvor mindst én af deltagerne er bevidst om domænerne.
De tre domæner; det personlige/æstetiske domæne, produktionens/handlingens domæne og refleksionens domæne, er en teori om kommunikation og kontekst. Disse er ikke rammeforståelse for forskellige personlighedstræk, men metaforer for tre grundtyper af kontekster, som man taler ud fra.
I denne video ser vi tre pædagoger til et personalemøde om, hvordan samværet med børnene i børnehaven skal fordeles mellem børnene. Hver af de tre pædagoger taler ud fra sit eget domæne, hvilket resultere i at der ikke bliver fundet frem til nogen løsning. Anna taler ud fra det personlige/æstetikkens domæne, Pernille ud fra produktionens/handlingens domæne og Malene ud fra refleksionens domæne. I det andet eksempel på samme situation, har Malene forståelse for de forskellige domæner, og kan derved trække Anna og Pernille ud af hvert deres fastlåste domæne, så der kan træffes en beslutning.
At vi i denne video har vist hver person som fastlåst i deres eget domæne, er ikke ensbetydende med, at al samtale foregår i samme domæne. Hver person vil altid svinge mellem flere domæner i en samtale, men kan dog også blive fastlåst i samme domæne. Ved at være bevidst om de forskellige domæner, er det muligt at trække personen ud af sin fastlåste position.
5. Jeres refleksioner over opgaven. Kunne I ‘mærke’ forskellene selvom samtalen var ‘skuespil’ mv
Vi har i vores gruppe været gode til at kommunikere med hinanden, og ved hjælp af eksempler og cases, har vi skabt et fælles virkelighedsbillede for opgaven. Vi har samtidig i gruppen suppleret hinandens idéer og realiseret dem. Derudover har vi rykket nogle personlige grænser, da vi har skullet optræde over for hinanden som ny gruppe.