onsdag den 6. maj 2015

Leverence uge 17

Leverancen for uge 17 er nu lagt op

Leverance uge 19

Levrancen til uge 19 er nu lagt ud

torsdag den 16. april 2015

Leverance uge 16

Vi har i gruppen nu færdiggjort vores leverance og den ligger nu inde på fanen Leverance uge 16

fredag den 10. april 2015

Det er umuligt ikke at kommunikere & vi kommunikere om både indhold og forhold

Det er umuligt ikke at kommunikere

Alt der hænder omkring os er kommunikation. Alt du siger, gør eller udtrykker med ord, krop, eller attitude er kommunikation. Derimod er alt det du IKKE gør, siger eller udtrykker også kommunikation. Vælger du ikke at besvare en sms sender dette en besked på samme måde som det sender en besked til den der snakker, hvis du ikke lytter til hvad der bliver sagt, uanset om det er bevidst eller ubevidst. Modtager du et opkald fra en veninde som ikke bliver besvaret, er dette ikke nødvendigvis en grund til bekymring, hvorimod et ubesvaret opkald fra dine forældre eller en kæreste, især efter et skænderi, er grund til bekymring og vrede. Uanset om opkaldet bevidst eller ubevidst går til voicemail, vil dette stadig blive tolket og tillagt en betydning fra personen som har ringet op. Derfor bliver det stadig til en kommunikation fra din side af → alt hvad man foretager sig/ikke foretager sig fortolkes af nogle og kan forstås eller misforstås.


Vores kropssprog og mimik har stor betydning for hvordan vores budskab går igennem til modtageren. Hvilket fagter vi anvender sammen med vores sprog for at tydeliggøre meningen eller alvoren i det der siges. For eksempel vil sætningen “Spændende, fortæl videre” sagt med et smil og et entusiastisk stemmeleje mens ansigt og kropssprog er åbent og rettet mod personen der taler invitere til videre samtale om emnet. Dog kan kropssprog, stemme og tonefald også være modarbejdende. Eksempelvis kan samme sætning sagt med en monoton og ligegyldig stemme mens kropssproget er lukket og ansigtet vendt væk fra personen der taler opfattes som en afvisning, selvom ordene der siges inviterer til videre samtale. Vores kommunikation består altså både af tale, tonefald, toneleje, kropssprog og mangel på samme. De ord vi siger er derfor ikke nødvendigvis vores budskab, som det forholder sig i brugen af ironi og sarkasme, hvor ordene som eks. er en kompliment vendes rundt af vores tonefald, mimik og kropssprog og bliver gjort til en nedladende kommentar

Vi kommunikerer altid om både indhold og forhold.

Bateson mener, at vi både kommunikerer om indholdet/temaet i samtalen samt det forhold vi har til hinanden, og at det er umuligt kun at have fokus på indholdet i samtalen og tilsidesætte følelser og det personlige, da vi altid parallelt kommunikerer om forholdet til hinanden og indirekte om hvordan vi opfatter vores forhold og hinanden: fx om vi er venner, konkurrenter, hjælper hinanden osv  → Vi viser om vi er interesserede, om vi lytter eller om vi er ligeglade med det der bliver sagt i en samtale, både via kropssprog, det vi siger og måden vi siger det på:
Vores fokus ligger mere på det forhold der er imellem modtager og afsender, og har derfor en stor betydning for hvordan indholdet forstås.
Afhængig af hvad du siger, hvordan du siger det og hvem du siger det til, kan budskabet opfattes forskelligt. →  For eksempel kan sætningen "kom så i gang" opfattes som en sjov bemærkning blandt ens venner, mens det ved et personalemøde kan opfattes som en streng ordre fra chefen eller en provokerende og udfordrende udbrud hvis det kommer fra jobsøger til arbejdsgiver under en jobsamtale.
Det afhænger altså af vores relationsforhold og niveau i den relation vi deler, hvilken betydning der tillægges sætningen "kom så i gang". →
På samme måde kan latter opfattes meget forskelligt afhængig af forholdet mellem personerne og konteksten i samtalen. (hånende, kærlig osv). Latter udefra kan også tolkes som at der bliver grint af os, selvom det måske har været rettet et andet sted hen, fx hvis to personer griner, eller står og kigger på en i supermarkedet, kan man straks føle at det er rettet negativt mod en, uden det nødvendigvis er det.

torsdag den 9. april 2015

Tester 1.... 2.... 3....

Første indlæg som her bliver brugt som test. Hej alle sammen :)